Sikker og nem betaling med MobilePay, betalingskort eller EAN-NUMMER

Stomp og rytmiske lege i indskolingen (4 timers kursus)

Stomp og rytmiske lege i indskolingen (4 timers kursus)

Beskrivelse

På kurset “Stomp og rytmiske lege i indskolingen” arbejder vi med musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse i en rytmisk kontekst. Stomp kombinerer bevægelse, rytme og lyd, og bruger forskellige redskaber og genstande som musikinstrumenter. Med en blanding af pinde, flaske, kopper, spande, baljer og bodypercussion skaber vi enkle og brugbare funky grooves, breaks og brasilianske sambarytmer. Vi arbejder med grundrytmer, breaks og rytmiske lege med klap, råb, sang og bevægelse, som passer lige til målgruppen. Med udgangspunkt i konkrete aktiviteter, bearbejder vi didaktiske og pædagogiske overvejelser angående metoder til at lede stomporkester, styre gruppearbejde i stompundervisning samt planlægning, opbygning og gennemførsel af stompkoncerter og kortere stomp-forløb.

Udbytte

Kurset er målrettet til at give deltagerne:

  • Et katalog af grundrytmer, breaks og rytmiske lege med klap, sang og bevægelse, som nemt direkte kan anvendes i dagligdagen
  • Udvikling af musikdidaktiske kompetencer, sparring og feedback i et trygt miljø
  • Didaktiske metoder til at planlægge og gennemføre en stomp-koncert og et kortere stompforløb.

Målgruppe

Musikkurset henvender sig til:

  • Musiklærere i indskolingen
  • Musikskolelærere med rytmik-hold med børn fra ca. 5-9 år
  • Pædagoger i SFO’er
  • Børnehaveklasseledere
  • Dansklærere eller andre undervisere i indskolingen

Musikkurset er til alle, der gerne vil inddrage stomp i deres samvær med børn. Det er både egnet til dem, der ikke har inddraget stomp i arbejdet med børn før og dem, der har mange års erfaring med stomp, rytmer og percussion, men har brug for ny inspiration. Der er ingen forudsætninger for at deltage og kurset, bare du har mod og lyst på at deltage aktivt og arbejde med stomp til børn i fællesskab med de andre kursusdeltagere. Vi ser på, hvordan du bedst udnytter og videreudvikler de musikalske kompetencer, du har i praksis.

Om underviseren

Undervisningen varetages af Toke Scharbau Stryhn. Udover at undervise på forskellige musikkurser er han rytmiklærer på Lyngby-Taarbæk Musik- og Billedskole og Roskilde Musikskole. Han underviser desuden pædagogstuderende i musik på UCL Proffesionshøjskole og er kirkesanger og rytmiklærer ved Sankt Povl Kirke. Han er uddannet musikunderviser fra Københavns Universitet og er efteruddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium i København.

Varighed: 4 timer

Antal deltagere: 8-20

Pris pr. deltager: 649 kr.

599,00 kr. inkl. moms

Copydan & Ophavsret

Produkterne, som ligger til download på hjemmesiden, er gratis til privat brug. Al kopiering af materialer fra denne hjemmeside til undervisningsburg må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Hvis du ikke har en aftale med Copydan kan du købe en licens her.